Kon­fe­ren­ce: Vej­en til et un­ge­ven­ligt sund­heds­væ­sen

Kon­fe­ren­ce på Chri­sti­ans­borg den 3. maj: Vej­en til et un­ge­ven­ligt sund­heds­væ­sen.


​UNGEPANELERNE I DANMARK inviterer til konference i Fællessalen på Christiansborg den 3. maj kl. 13:00-16:00. Vi sætter det ungevenlige sundhedsvæsen på dagsordenen og stiller skarpt på overgangen fra børne- til voksenafdelingen, der er så meget mere end bare en overgang.

 

Se også program og hvorledes du tilmelder dig (først til mølle) på Region H's hjemmesiden her

 

 

Program
Programmet opdateres løbende med flere navne.

Journalist KRISTIAN RING-HANSEN HOLT, dagens moderator, byder sammen med medlemmer af UNGEPANELERNE I DANMARK velkommen. Vært for konferencen, KIRSTEN NORMANN ANDERSEN, sundhedsordfører for SF, og KARIN FRIIS BACH, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, sætter herefter indledende perspektiver på problemstillingen.

Hernæst giver OLIVIA BRAAD HONORÉ og METTE AAS JACOBSEN, medlemmer af UNGEPANELERNE I DANMARK, et indblik i, hvordan det er at være ung og leve med en kronisk sygdom, og hvordan de oplever mødet med sundhedsvæsenet.

GRETE TEILMANN, overlæge, Nordsjællands Hospital, og klinisk lektor, Københavns Universitet, giver herefter et fagligt indspark om, hvad der gør unge til en særlig patientgruppe, og hvorfor de har behov for særlige initiativer i sundhedsvæsenet. I forlængelse heraf præsenterer KARINA KUDAHL HANSEN, sygeplejerske, Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA), og MILLE ERICHSEN, medlem af SDCA’s ungepanel, erfaringer fra deres nye transitionsmodel.

Efterfølgende går KLAUS BIRKELUND JOHANSEN, formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, MARIANNE MADSEN, ledende oversygeplejerske, Rigshospitalet, JENS JAKOB HERRCHE PETERSEN, ledende overlæge, Sydvestjysk Sygehus, og JESPER ERDAL, ledende overlæge, Rigshospitalet, i dialog om, hvad der står i vejen for, at alle unge bliver tilbudt velrettelagte transitionsforløb.​

Til slut debatterer RASMUS HORN LANGHOFF, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, KIRSTEN NORMANN ANDERSEN, sundhedsordfører for SF, KARIN FRIIS BACH (RV), formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, og CHRISTOFFER BUSTER REINHARDT (C), formand for Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden, løsningsforslag sammen med medlemmer af UNGEPANELERNE I DANMARK.

 

Tilmelding
Tilmelding er nødvendig. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Du tilmelder dig ved at sende en mail til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

I mailen bedes du angive følgende oplysninger: Navn, titel og arbejdssted. Der lukkes for tilmelding fredag den 29. april kl. 12:00, eller når alle pladser er besat. Din tilmelding er først endeligt godkendt, når du har modtaget en bekræftelsesmail fra os.

Når du tilmelder dig dette offentlige arrangement, giver du automatisk samtykke til, at der må tages billeder af dig, som efterfølgende evt. vil blive delt i forbindelse med omtale af konferencen. Se herudover persondatapolitik.

Kon​takt
Har du spørgsmål til konferencen, er du velkommen til at kontakte projektleder Katrine Lindegaard Juul, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få seneste nyt om kurser og uddannelse.
.