Uddannelse & kurser

YP søger ny MMI suppleant i NORD - er det noget for dig?

Yngre Pædiatere er repræsenteret ved MMI i både region ØST samt NORD/SYD ved deltagelse af to medlemmer hvert sted, en suppleant samt en repræsentant.
Vi mangler nu en ny suppleant i NORD som skal indtræde og deltage i MMI til juni 2020 og frem.

Vi søger 1 læge i hoveduddannelse, som har kendskab til den lægelige videreuddannelse, er interesseret i uddannelsesområdet og ønsker at deltage ved MMI i NORD fremadrettet.

Metabolisk symposium 5 maj 2020

Fem medicinalfirmaer samarbejder omkring afholdelse af metabolsk symposium på Scandic Kødbyen i København 5 maj.

Formålet med mødet er at give deltagerne øget viden omkring udredning og diagnosticering af sjældne metabolske sygdomme. Moderator på mødet er professor, overlæge Flemming Skovby, Klinisk Genetisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Arrangørerne beder interesserede deltagere om at kontakte deres afdelingsledelse for yderligere information om tilmelding.

Se program HER

1st Danish Symposium on Pediatric Palliative Care 23 & 24 april

Palliativt Team for Børn og Unge i Region Hovedstaden har hermed fornøjelsen at annoncere: 1st Danish Symposium on Pediatric Palliative Care 23 & 24 april, Rigshospitalet.

Formålet med symposiet er at skabe et tværfagligt rum om tværgående, etiske og generelle palliative emner.

Vi håber, at symposiets indhold vil være til inspiration for alle – uanset faglig baggrund – og give hver afdeling / team mulighed for at komme hjem med nye ideer til gavn for den palliative indsats til børn, unge og deres familier.

E-Journal Club februar 2020

Vi møder alle sammen forældre, der af forskellige grunde har valgt at takke nej til børnevaccinationsprogrammet. Èt af de argumenter vi kan møde, er at det er unaturligt at blive vaccineret, og det er bedre for børnene at møde de rigtige sygdomme. I dette studie har man undersøgt en gruppe hollandske børn før og efter en mæslingeepidemi med en ny metode kaldet VirScan. Undersøgelsen sætter en pæl gennem ovenstående påstand, da den viser, at børnene mister en stor del af deres humorale hukommelse i forbindelse med en mæslingeinfektion, men ikke ved vaccination med mæslingeholdig-vaccine.

 

Measles virus infection diminishes preexisting antibodies that offer protection from other pathogens

 

Mina MJ et al
Science

 

Neuropædiatrisk uddannelsesdag 2020

Dansk neuropædiatrisk selskab indbyder til neuropædiatrisk uddannelsesdag.

Dato: 24.april 2020, kl 9:30-16.

Sted: Århus Universitetshospital

Temaet er gakkede gangarter - børn med afvigende bevægemønstre. 

De lover et spændende program tilrettelagt så alle uanset erfaringsniveau får udbytte af det. 

Tjek program og tilmelding her

POVERTY AND CHILD HEALTH – local and global aspects

29.01.2020 afholder Dansk Pædiatrisk Selskab seminar arrangeret af Global børnesundhed og socialpædiatrisk udvalg vedrørende fattigdom og børnesundhed, lokalt og globalt.

Sted:Center for Sundhed og Samfund (Kommunehospitalet), lokale 1.1.18

Du kan se program her

Årsmøde i Dansk Børne Reumatologisk Selskab

7. maj 2020 afholder Dansk Børne Reumatologisk Selskab årsmøde. 

De kan allerede nu afsløre, at det bliver et fantastisk program med danske og udenlandske foredragsholdere. Der vil være oplæg for alle faggrupper.
Årsmødet vil blive afholdt i Odense og programmet kommer snart.

Er du interesseret i at lære mere om børnereumatologi, så sæt kryds i kalenderen den 7.maj og hold dig opdateret her.

Kursus i basal pædiatrisk gastroenterologi og hepatologi

Igen i år udbyder DaSPGHaN et spændende 1-dagskursus i basal pædiatrisk gastroenterologi og hepatologi målrettet yngre læger ansat i introduktionsstilling/uklassificeret stilling i pædiatri.

Programmet indeholder en god og bred palette med blandt andet diagnostisk værktøjskasse, mavesmerter, akut abdomen, ALAT-forhøjelser og meget mere.

Dato: 15. april 2020 kl 9:45-17.

Sted: Odense, Det Nordatlantiske hus.

Læs mere her om tilmelding og program.

 

E-Journal Club januar 2020

Kongenit hypothyroidisme er en sjælden, men potentielt alvorlig tilstand hvis uerkendt og ubehandlet. Dette studie udfordrer gængse screening guidelines, og finder, at ikke alle nyfødte er dækket godt ind med guidelines, som de er idag.

 

Optimal Timing of Repeat Newborn Screening for Congenital Hypothyroidism in Preterm Infants to Detect Delayed Thyroid-Stimulating Hormone Elevation

McGrath N et al
THE JOURNAL OF PEDIATRICS

 

E-Journal Club december 2019

Gastroenterit og probiotika? De flere gange årligt tilbagevendende landeplager - gastroenteritterne - kan lægge børnefamilierne, institutionerne og børneafdelingerne helt ned og udløser stor lyst hos både behandlere og apoteker til at afhjælpe symptomerne. Et canadisk studie kigger på effekt af probiotika på både længden af diare og opkast.

 

Multicenter Trial of a Combination Probiotic for Children with Gastroenteritis

Freedman SB. et al
New England Journal  of Medicine

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få seneste nyt om kurser og uddannelse.
.