Hoveduddannelse ansættelsesrunde 1. halvår 2024
Overvejer du at søge hoveduddannelse i pædiatri i den kommende ansættelsesrunde? Vores seje YP-repræsentanter står klar til at holde infomøder omkring ansøgning og ansættelsessamtale og de vil også være til stede under samtalen/MMI. Stillingerne i den kommende runde starter 1. april 2024.
Nord
Infomøde afholdes virtuelt torsdag den 14. december kl. 20.00. Tilmeldingsfrist er 10. december. Stillingerne slås op 13. december. Der er ansøgningsfrist 3. januar pg samtalerne finder sted 23. januar.
Syd
Infomøde afholdes virtuelt torsdag den 7. december kl. 19.15. Stillingerne slås op 1. december. Der er ansøgningsfrist 31. december. Samtaler afholdes 24. januar.
Øst
MMI-infomøde afholdes fysisk på Rigshospitalet mandag den 4. december kl. 17.30-19.00. Stillingerne slås op 30. november. Frist for ansøgning er 14. december. Der afholdes MMI 23. januar.
HUSK at YP laver en anonymiseret spørgeskemaundersøgelse, der bliver sendt ud til ansøgerne efter samtalen/MMI for at sikre, at vores medlemmer har en god oplevelse ifm ansættelsesprocessen. Ved problemer giver YP tilbagemelding til ansættelsesudvalget. Vi håber selvfølgelig at alle ansøgerne vil deltage i undersøgelsen.
YP kurser
Sæt kryds i kalenderen 25. januar 2024, hvor YP er gået sammen med Foreningen af Yngre Anæstesiologer (FYA) for at holde aftenkursus om vores fælles patienter og problemstillinger. Hold øje på Facebook og Instagram, hvor vi fortæller meget mere!

Kunne du tænke dig at være med til at arrangere et YP kursus? Er du vildt interesseret i et subspeciale eller kender du den sejeste underviser? Hungrer I efter lidt ekstra både fagligt og socialt i dit område, og kunne du tænke dig at gøre både YP og dine kollegaer en kæmpe tjeneste? Så skriv til os på ypkurser@gmail.com
Øvrige kurser
Hold dig opdateret på paediatri.dk for at se, hvilke spændende kurser du ellers har mulighed for at deltage i. Der afholdes fx temadag om medicin til børn og unge 1. marts 2024.

Børnedage 2024
Vi glæder os og håber at se en masse YP'ere til Børnedage 2.-4. juni 2024. Hillerød er arrangør og I kan godt glæde jer til vi ses på Marienlyst Strandhotel. Følg med på paediatri.dk for at se, hvornår tilmeldingen åbner.
Med ønske om en god jul og et godt nytår uden for meget sygdom i vagtlaget - YP bestyrelsen

